
Atalaya Golf & Country Club, som ligger på Costa del Sol mellem Marbella og Estepona i Spanien. Klubben har to 18-hullers baner: “Old Course” og “New Course”, mens hotellet blandt andet rummer moderne konference faciliteter. (FOTO: PR).
KICKSTART SÆSONEN MED
SOL, NETVÆRK OG NY VIDEN
GAF Danmark byder til en skarp pris på netværkstur til solrige Sol Atalaya Park i Spanien. En rejse, som giver dig en perfekt kombination af golf, faglig inspiration og hyggeligt samvær, så du er klædt bedst muligt på til den hjemlige sæsonstart.
Foruden den klækkelige rabat venter der fire varme og oplevelsesrige dage på Costa del Sol, hvor vi bor på det skønne Sol Atalaya Park Hotel. Herfra har vi kort afstand til to af områdets bedste golfbaner, Atalaya Old Course og Atalaya New Course, samt Marbella Golf & Country Club. Alle banerne byder på flotte fairways, udfordrende greens og masser af sydspansk charme.
Ud over tre runder golf byder turen på relevant og højaktuelt fagligt indhold. Aftenerne bruges på fælles middage, grin og gode historier i de så velkendte uformelle rammer, som man kender det når GAF-medlemmer mødes.
Trackman Range som krumtap
Omdrejningspunktet for GAF Netværksturs faglige indhold bliver Trackman Range.
Fra Trackman får vi besøg af Kalle Brink, Trackman Range Sales Manager/Nordics, og Nicklas Draaby , Director of sales Nordics. De vil i løbet af turen give os en grundig gennemgang af Trackman konceptet, deres produkter og features ved primært Trackman Range (TMR).
Praktisk erfaring
Fra svenske Peter Gustafsson, som er bosiddende i Marbella, og blandt andet driver PG Academy på Atalaya GCC, får vi en masse praktisk indsigt. Den er erhvervet gennem mange års drift af en state-of-the-art TMR på Atalaya GCC, TMR på Mijas Golf, anpart i Clubhouse Marbella, og nu ligeledes Magna Marbella Golf, som anvender TopTracer teknologi.
Endelig er der afsat tid til at vi selv får mulighed for at teste den lange række af TMR features af.
Samlet set er det et program, der leverer på øverste hylde, når det drejer sig om fagligt indhold, golf, udvikling af relationsnetværk og godt socialt samvær, og en GAF-garanti for at få en masse værdifuld inspiration med hjem til egne klubber.
Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse og er så attraktiv, fordi GAF Danmark på forhånd har ydet 2.000 kr. i tilskud til hver enkelt. Tillæg for enkeltværelse til kr. 1.100 kan vælges i i bookingmodulet.
