Gaf Priser  

Årets Golf Manager og Årets Golf Sekretær

GAF Danmark har indstiftet disse priser, som blev uddelt for første gang i 2016. En af vores målsætninger er at sætte fokus på det store arbejde, som det administrative personale udfører i de danske golfklubber. Vi vil gerne sætte fokus på, at der er en gruppe mennesker, de ansatte, som dagligt gør en stor for, at de danske golfklubber kan fungere.

Prisen uddeles til den Golf Manager og Golf sekretær, som indenfor det seneste år, har udmærket sig ved en ekstraordinær indsats i sin golfklub eller i den danske golfverden. Det er ikke en pris som uddeles for lang og tro tjeneste, men for indsatsen inden for det seneste år.

En ekstraordinær indsats kan være aktiviteter som har betydet en positiv udvikling for golfklubben. Det kan være flere medlemmer, højere indtægter, styring af klubben i en ekstraordinær situation eller innovative tiltag som kan være til inspiration for andre golfklubber.

En ekstraordinær indsats, for en Golf Sekretær, kan være aktiviteter som har betydet en positiv udvikling for golfklubben. Det kan være ekstra god service overfor medlemmer eller gæster, det kan være en ekstraordinær indsats i forbindelse med en krise eller svær situation for klubben, det kan være en kollega som altid spreder glæde og empati, det kan være en ekstra indsats i forbindelse med nye aktiviteter eller ………………..

Alle kan indstille en person, som lever op til kriterierne i disse konkurrenceregler.

Hvis du/I vil indstille en person skal I sende en beskrivelse af hvad jeres Golf sekretær har udført som berettiger til en nominering til prisen som Årets Golf sekretær.

Indstillingen skal sendes til info@gafdanmark.dk senest 31. august 2017.

Du kan her downloade 2017 Plakat for Årets Golf Sekretær

Du kan her downloade 2017 Plakat for Årets Golf Manager

Konkurrencebetingelser:

  1. Golf Manager er den person, som er ansat til, under ansvar overfor klubbens bestyrelse, at lede det administrative arbejde i golfklubben, eller ansat af en privat ejer til at varetage lignende funktion. Golf Sekretær er ansat til administrative funktioner i en golfklub og referer typisk til en golfmanager
  2. Den indstillede person skal have været ansat i golfklubben i hele perioden fra 1/1-2016 og til dato og må ikke være under fratrædelse
  3. Sidste frist for indsendelse af forslag til nominering er 31. august 2017
  4. Juryen består af; Formand og Manager for GAF, sidste års vindere, repræsentant for DGU og repræsentant for Golfavisen
  5. På GAF årsmøde d. 2 november 2017 offenliggøres vinderne og priserne uddeles.
  6. Indstilling skal minimum indeholde navn på person, navn på golfklub samt motivering for indstillingen
  7. Alle personer kan indstille en kandidat til disse priser, som lever op til disse konkurrenceregler
  8. Alle personer ansat i danske golfklubber kan indstilles til disse priser hvis de lever op til konkurrencereglerne.